Bedst til børn også på nettet.
 

Købsvilkår for Lurifax A/S' netbutik

For køb i Lurifax A/S's netbutik gælder følgende vilkår mellem sælger (herefter kaldet Lurifax A/S) og køber (herefter kaldet kunden)

Bestilling

Lurifax A/S angiver alle priser inklusive moms og andre afgifter.
Ved køb under kr. 400,- opkræver Lurifax A/S kr. 30,- til dækning af forsendelse og emballage.
Den samlede ordrepris alt inklusive vises altid i ”kurven”.
Ordren er bindende når kunden har indtastet kortoplysninger, tastet: ”bekræft køb”, og kortet er verificeret.
Snarest efter modtager kunden ordrebekræftelse pr. e-mail. Denne ordrebekræftelse er ikke et købsbevis.
Sammen med varen sender Lurifax A/S kvittering (købsbevis), der skal anvendes ved returnering, ombytning eller reklamation.

Levering

Al forsendelse er pakkepost og ekspederes af Post Danmark.

Levering er rettidig, når Post Danmark senest 8 hverdage efter afgivelse af ordre har leveret pakken eller en afhentningsblanket til et pakkeudleveringssted på den i ordren af kunden oplyste adresse.
Er forsendelsen beskadiget, skal der gøres indsigelse inden kunden kvitterer for modtagelsen. Kunden har mulighed for at følge pakken via Post Danmarks tracking system. Trackingnummer står på ordrebekræftelsen.

Lurifax A/S modtager og sender kun ordrer til levering i Danmark.

Betaling

Ved køb i Lurifax A/S' netbutik er det muligt at betale med følgende kort:

  • MasterCard
  • Maestro
  • Visa
  • Visa Electron
  • JCB
  • Dankort (også VisaDankort)

Betaling på andre måder er desværre ikke muligt.

Beløbet hæves på kortet samme dag som Lurifax A/S afsender ordren.

Al betaling til Lurifax A/S foregår via en krypteret SSL forbindelse. Lurifax A/S har ikke adgang til disse oplysninger.

Eventuelle betalingsgebyrer afholdes af Lurifax A/S.

Rabatter

Lurifax A/S yder ikke organiseret rabat, hverken til foreninger eller interesseorganisationer. Alle kunder køber på samme vilkår.

Fortrydelse

Fortryder kunden købet af en eller flere varer, kan disse sendes retur til:

Lurifax A/S
Blangstedgårdsvej 27
5220 Odense SØ

Udgifter til returnering afholdes af kunden.
Returretten er gældende 21 dage efter Lurifax A/S har afsendt varen.
Ombytning er ikke mulig i Lurifax A/S' netbutik.
Uanbringelige og uafhentede pakker sidestilles med returnering.
Lurifax A/S opkræver ikke gebyr ved returnering.
Pengene for returnerede varer indsætter Lurifax A/S på en af kunden oplyst konto i et dansk pengeinstitut.
Lurifax A/S refunderer ikke et eventuelt opkrævet beløb for forsendelse og emballage.

Som ekstra service tilbyder Lurifax A/S at varen kan leveres tilbage eller ombyttes i en af Lurifax A/S' fysiske butikker.
Uden gyldigt købsbevis vil en anmodning fra kunden om ombytning eller returnering i en af Lurifax A/S' fysiske forretninger blive afvist.

Lurifax A/S har lager på adressen Blangstedgårdsvej 27, 5220 Odense SØ. Disse lokaler opfylder ikke kravene til butik, hvorfor kunder ikke kan henvende sig sig personligt. Brug i stedet e-mail webinfo@lurifax.dk.

Reklamation

Lurifax A/S yder 24 måneders reklamationsret i henhold til købeloven, se Uddrag af Købeloven.

Vil kunden berettiget reklamere over en vare, sender kunden en mail til reklamation@lurifax.dk, hvorefter Lurifax A/S mailer reklamationsnota til kunden.
Udfyldt reklamationsnota, varen og dokumentation for købet (købsbevis eller kopi deraf) sendes til:

Lurifax A/S
Blangstedgårdsvej 27
5220 Odense SØ 

Udgifter til forsendelse afholdes af kunden. Lurifax A/S vil efter modtagelse af berettiget reklamation behandle den på en af følgende prioriterede måder:

  1. Lurifax A/S ombytter varen med en identisk vare uden fejl og mangler
  2. Lurifax A/S reparerer varen, således den i kvalitet og funktionalitet er identisk med en ny tilsvarende vare
  3. Lurifax A/S ophæver købet. Pengene kunden har betalt for varen indsætter Lurifax A/S på en af kunden oplyst konto i et dansk pengeinstitut.

Som ekstra service tilbyder Lurifax A/S at varen kan reklamtionsbehandles i en af Lurifax A/S' fysiske butikker, se Her finder du os.
Uden gyldigt købsbevis vil en anmodning fra kunden om reklamationsbehandling i en af Lurifax A/S' fysiske butikker, blive afvist.

Min indkøbskurv
vare(r) i min kurv
  Pris i alt  DKK 0,00

Fragtfrit hvis over DKK 400,00
 
Lurifax A/S, Blangstedgårdsvej 27, 5220 Odense SØ, cvr-nr. 28 65 87 10,

telefon 65 93 20 80, e-mail: webinfo@lurifax.dk

Senest opdateret 22. februar 2012